Thursday, December 14, 2006

Godt samarbejde - ingen vold!

Der er mange borger- og naboinitiativer i gang i området.
Jeg har henvendt mig også til et par af dem (borgergruppen for ungdomshuset og ingen-volds-initiativet) for at få dem med til at gøre et fælles forsøg på at påvirke ungdomshuset til at droppe optrapningen og volden. Det skulle ske i form af en samlet demonstration foran ungdomshuset.

Borgergruppen har ikke svaret og den anden gruppe sagde nej.
Det undrer mig da jeg havde en opfattelse af det kun var de mest fundamentalistiske autonome der bekendte sig til brugen af vold som politisk pressionsmiddel.

Dialogen mellem Naboerne på Nørrebro og Ungdomshuset.
Dialogmøderne med ungdomshuset går godt. Vi holdt det 3. møde i fredags og skal have det næste på tirsdag. Vi talte ikke så meget om vores specifikke krav, da deres situation på daværende tidspunkt var uafklaret da Faderhuset var midt i overvejelserne om at sælge.

Generelt må vi sige de har lyttet meget til vores ønsker om at de varsler arrangementer og de informerer løbende. Deres nye forandrede og åbne attitude gør at der er blevet en rigtig god stemning til dem. Deres situation er nu meget vanskelig i og med at en rømning er uundgåelig, og de har intet andet sted at tage hen. Desværre er vores samarbejde kommet 5 år for sent.

Jeg vil gerne give nogle af mine holdninger til kende:

- Jeg ønsker ingen voldelig konfrontation mellem politiet og de autonome. Jeg kan heller støtte argumentet om at når de bliver rømmet har de lov til at forvare sig. De bør gå selv inden nytår.

- Det kan blive virkelig blive slemt – specielt efter at vi har set deres video - min familie og jeg vil ikke tages som gidsler i denne her sag.

- Jeg anerkender den private ejendomsret, og dermed Faderhuset ret til at overtage deres hus. Jeg er ikke kristen og har ikke sympati for deres holdninger og religion. Og hvis de bliver et problem for naboerne så må vi jo på barrikaderne igen.

- Jeg ville ønske at de andre naboinitiativer ikke var som krigeriske mod os, blot fordi vi ikke ubetinget falder på knæ for ungdomshuset og begræder deres situation. Dermed ikke sagt at alle 125 deltagere i gruppen ønsker at huset skal blive. Men fællesnævneren for netværket er at der skal rettes op på adfærden (i skrivende stund er situationen jo forandret meget i forhold til vores udgangspunkt)

- Jeg håber at ungdomshusets bevægelse vil leve videre på deres nye og positive fremfærd og ikke slukkes med rømningen af Jagtvej 69.


Signe Kongebro